Selecta Coffee Fund
Hos Selecta går vi op i bæredygtige og samfundsansvarlige løsninger. Derfor hjælper vi kaffeproducerende landsbyer i Rwanda via Selecta Coffee Fund.
Læs mere om fondens filosofi og vores tiltag i Rwanda her.
For hvert kilo solgt Pelican Rouge og Miofino kaffe, går 1 krone til kaffebønderne i Rwanda

Selecta og Rwanda
Selecta Coffee Fund
Selectas arbejde i Rwanda startede med en vision om, at Selecta ville bidrage til et bedre liv for kaffebønderne og deres familier. Ved at skænke en krone for hvert kilo egenproduceret kaffe der bliver købt, kan Selecta Coffee Fund få midlerne til at hjælpe befolkningen i Rwanda.
De områder vi har fokuseret på er børn, uddannelse, næringsholdig mad, bæredygtig energi, vand og hygiejne. Ved at hjælpe børnene hjælper vi også deres familier og er med til at bygge en fremtid for Rwanda.
Vores igangværende projekter omhandler at uddele 60 køer årligt, til familier der ikke allerede har en ko. Køerne giver næringsholdig mad, organisk gødning samt ekstra indkomst fra salg af overskydende mejeriprodukter. Når en kvie bliver drægtig, skal kalven altid gives videre til en anden familie der ikke har en ko.
Ud over vores ko-projekt, har vi i 2019 færdigbygget en børnehave i Nyamagabe, der drives af Selecta ved brug af lokal arbejdskraft. Børnehaven har plads til 170 børn i alderen 3-6 år, og er gratis for alle familier. I børnehaven får børnene to måltider næringsholdig mad hver dag, et akademisk fundament der opfordrer til yderligere studier, samt et sikkert sted at være når forældrene arbejder i kaffeplantagerne.

Samfundsansvarlig tilgang
Selecta Coffee Fund
Hos Selecta har vi en høj etisk og bæredygtig tilgang, som afspejler sig i vores produkter og alt hvad vi foretager os. Selecta Coffee Fund er et vigtigt element i vores arbejde med bæredygtig udvikling.
Både Miofino og Pelican Rouge kaffe, bliver ristet på Selectas eget risteri, Pelican Rouge Coffee Roasters. For hver kilo kaffe der bliver solgt, som bliver ristet af Selecta, donerer vi 1kr til Selecta Coffee Fund. Disse donation går uden mellemled til vores arbejde i Rwanda.
For at sikre effektfuld udnyttelse af fondens midler, bliver alle tiltag fastlag i samråd mellem Selecta Coffee Fund og repræsentanter for kaffebøndernes samarbejde i Rwanda.

I fokus 2020
Vi genovervejer i øjeblikket vores nuværende tilgang i Rwanda. Sammen med lokale repræsentanter og lokale myndigheder, ønsker vi at sikre en bredere og mere langsigtet bæredygtig udvikling. Dette arbejde vil støtte kaffebønderne og deres familier i Rwanda på en endnu bedre måde. Sammen med den lokale borgmester i Nyamagabe Distriktet, arbejder vi nu på at finde en bæredygtig løsning. På nuværende tidspunkt vides det ikke med sikkerhed, hvordan børnehaven vil fortsætte. På den anden side fortsætter vi med at drive ko-projektet i sin nuværende form.
Vi har også udpeget en lokalt ansvarlig person til Selecta Coffee Fund i Rwanda, Benjamin. Opgaven er blandt andet at:
- Fortsætte med ko-projektet. Køerne og deres kalve skal håndteres af dyrelæger på den bedste måde.
- Oprette en ny driftsform i Rwanda ved hjælp af lokale advokater og ressourcer fra Selecta.
- Udvikle forslag til nye projekter i Rwanda, der støtter kaffebønderne, deres familier og andre mennesker, der er involveret i kaffedyrkning.
Vi er overbeviste om, at der er store muligheder for en bæredygtig udvikling af kaffedyrkning og familielandbrug i Rwanda. Målet er, at kaffebønderne selv skal drive denne udvikling. Først når dette lykkes er det en oprigtigt bæredygtig indsats. Først da er vi tilfredse.
Læs mere om Selecta Coffee Fund her
Download her