Selecta's service-team på barista uddannelse

Vi sendte vores service-team på barista uddannelse, for at de kan sikre at kaffen fra vores kaffemaskiner smager fantastisk hver dag.

00:00 / 00:00

En god kop kaffe tjener mange formål. Den opkvikker, motiverer, spreder glæde og kan endda forlænge dit liv. Den har en specifik plads i mange danskeres liv, og vi er meget bevidste omkring kvaliteten på den.

Dette er vi også i Selecta. Derfor har vi sendt vores service-team på barista uddannelse ved Hotel- og Restaurationsskolen, for at de kan blive endnu klogere på hvordan en perfekt kop kaffe tilberedes og hvordan den skal smage. Uddannelsen har fokus på sensorik omkring kaffen, opbygningen af forskellige drikke, mælkens betydning og hvordan man arbejder med den, samt hvordan en lækker kop kaffe skal serveres.

Selecta benytter sig af selvbetjente kaffemaskiner til at servere kaffe til mange danskere hver dag. Derfor er det utroligt vigtigt at kaffemaskinerne er indstillet korrekt, og at de bliver serviceret ordentligt, for at kaffen smager perfekt. Dette sikrer vi ved at kombinere teknisk forståelse og praktisk erfaring omkring kaffemaskinerne, med ekspertise inden for kaffe, og hvad der skal til for at sikre en god kop kaffe hver gang.

Vores kaffe-ekspertise bruger vi også til at rådgive vores kunder i convenience branchen, omkring hvordan man serverer kaffe på en indbydende måde. Her sætter vi fokus på æstetik, og hvordan man visuelt kan tilføje til helhedsindtrykket og forbedre oplevelsen af at få serveret en kop kaffe.

Vores mål, er at kaffen fra vores selvbetjente kaffemaskiner skal være så tæt på kvaliteten på en håndlavet barista kaffe, som muligt. Med denne uddannelse af vores service-team tager vi endnu et skridt i den rigtige retning, og udvider vores kompetencer omkring kaffen.

Selecta latte art
Latte art bliver til
Selecta hard at work
Der arbejdes på højtryk
latte-heart
Latte art