Forskellene på Arabica og Robusta kaffe

Der findes mere end 100 forskellige kaffesorter. Af disse mange forskellige sorter, er der kun tre der er egnet til at drikke. Af disse tre, er der to der er specielt populære, Arabica og Robusta. Disse to kaffesorter bliver brugt til at producere 99% af alt kaffe i verden. Men hvad er forskellen på disse to kaffesorter?

Arabica

En kaffeplante producerer koffein for at forsvare sig mod skadedyr og infektion. Jo højere oppe en kaffeplante gror, jo færre skadedyr og infektioner er der. De fleste Arabica kaffeplanter gror i områder rundt om ækvator, i en højde på mellem 1000 og 2000 meter. Dette betyder at Arabica planten ikke har brug for at producere så meget koffein for at forsvare sig selv, og som et resultat af dette, er der mindre koffein i Arabica kaffe. Dog betyder højden på de områder hvor planten gror, at produktion bliver mere krævende i forhold til arbejdskraft, og i forlængelse bliver kaffen dyrere. Derfor er Arabica dyrere end Robusta kaffe.

Robusta

Robusta kaffen gror på Canephora planten. Denne plante gror, i modsætning til Arabica, i lavere områder rundt om ækvator. I disse lavere områder, er der flere skadedyr og større chance for at blive inficeret. Derfor producerer denne plante mere koffein, for at forsvare sig selv. Dette betyder også, at Robusta kaffe indeholder dobbelt så meget koffein som Arabica. Resultatet er en stærkere og mere harsk smag, der betyder at Robusta ofte bruges til kaffedrikke med mælk, som Cappuccino.

Forskellige i smag og i udseende

Det er ikke ofte at man inspicerer udseendet på kaffen man drikker. Mange drikker måske også formalet kaffe i privaten, og har derfor ikke mulighed for at undersøge hvordan en kaffebønne ser ud. Men ikke desto mindre, er der stor forskel på udseendet af en Arabica og en Robusta kaffebønne. Den største forskel er, at Arabica bønner er en smule større og mere ovale, hvor Robusta bønner er mindre og mere runde i formen.

Hvilken kaffebønne bør man vælge?

I Danmark er rene Robusta kaffeblends sjældne. Arabica er den klart mest populære kaffebønne, og det er normalt at drikke 100% Arabica kaffeblends. Rene Arabica drikke giver en raffineret og sød smagsoplevelse. Jo mere Robusta der tilføjes, jo stærkere og mere bitter bliver smagen, og der kommer mere koffein i. De to typer kaffebønner komplimenterer hinanden, og det er ikke unormalt med blandinger af de to.

I Selecta tilbyder vi en lang række forskellige kaffebønner, fra 100% Arabica, til blandinger med mere Robusta. Ønsker du rådgivning i hvilken en bønne man bør vælge, så kontakt os. Vi laver altid en kaffesmagning i forbindelse med sammensætningen af en kaffeløsning.

Interesseret i en kaffeløsning?

Bliv kontaktet af Selecta

Få en skræddersyet løsning

Læs videre om relaterede emner